Jacob Frederik Brandt blev født den 6. januar 1843 i Ollerup Præstegård og døde den 2. februar 1908 i Hellerup.
Jacob blev student og tog filosofikum i 1863 for at studere teologi, men meldte sig i 1864 som frivillig soldat og deltog blandt andet i forsvaret af Als, hvor han blev såret i armen af en prøjsisk kugle.
Efter krigen, i 1867, afbrød Jacob teologistudiet og fik i stedet for en karriere i ingeniørkorpset, hvor han sluttede som oberstløjtnant.
Jacobs far, Jens Sofus Brandt, var sognepræst i Ollerup og Kirkeby sogne gennem seks årtier, fra 1838 til han døde i 1898.
I nogle år (1870–1874) stod han uden for nummer for som ingeniør at lede jernbaneanlæg i Skåne og på Djursland. Han var gode venner med sønnen på Katholm, Wilhelm Dinesen (Karen Blixens far), som han muligvis har mødt allerede under krigen i 1864. Jacob fortsatte jernbanearbejdet efter sin pensionering med anlægget af Hornbækbanen i 1906, hvor han desuden tegnede banens stationsbygninger.
I 1875 blev han gift med Benedicte Seehusen (1854–ca.1937). De fik børnene Vilhelm (1876) og Ingeborg (1882).
med deres datter Ingeborg Brandt
Jacob Frederik Brandt interesserede sig for politik, ikke mindst spørgsmålet om Københavns befæstning, som han forholdt sig kritisk til. Han var i 1903 opstillet som partiet Venstres kandidat til Rigsdagen i Kgs. Lyngby-kredsen og ved valget i 1906 i Randers-kredsen, dog uden at opnå valg.
Gennem hele livet var han en flittig tegner og maler. Han beskæftigede sig både med genremaleri, landskaber og portrætter i en meget naturalistisk stil.
I 1884 blev Jacob Frederik optaget på Kunstakademiet, hvorfra han tog afgang i 1891. Han udstillede jævnligt på Charlottenborg, engang imellem endda sammen med sin datter Ingeborg.
